Verdens sejeste kunder
Vores kunder er de sejeste i verden. De tør nemlig vende ryggen til vanetænkning og er åbne for nye muligheder. Udfordringer tager de med et smil. Og har modet til at leve vores fælles idéer ud. Sådan oplever nogle af vores seje kunder samarbejdet med os:
To film om pilotprojektet ”Minklimaplan.nu”
Energirenovering er fremtiden. Det ved Middelfart Kommune. Derfor har kommunen skabt pilotprojektet ”Minklimaplan.nu”. Vi fik fornøjelsen af at dokumentere det enestående projekt. Resultatet blev to film. Sådan oplevede miljøchefen i Middelfart Kommune, Morten Westergaard, samarbejdet med os:
”eye|pr har leveret ualmindelige flotte film til Middelfart Kommune. Filmene præsenterer et umiddelbart komplekst stof, som eye|pr har formået at fremstille på en meget pædagogisk, professionel og troværdig måde. Jeg anvender altid filmene i mine foredrag, og modtager på den baggrund lutter positive tilbagemeldinger.
Filmene har været nemme at lave. eye|pr har nemlig lynhurtigt sat sig ind i stoffet og præsenterede gode oplæg, som Middelfart Kommune har forholdt sig til. På den måde har Middelfart Kommune hele tiden deltaget i processen. Samarbejdet har således været præget af service og indlevelse fra eye|pr’s side. Jeg kan klart anbefale eye|pr”.
S
yv film om helårsturisme
Visit Denmark er den nationale organisation for markedsføring og udvikling af dansk turisme. I forlængelse af den nationale satsning på helårsturisme har vi produceret syv film om helårsturismeprojekterne. Udviklingskonsulent Claus Rex Christensen, Visit Denmark:
Vi har været meget glade for vores samarbejde med eye|pr. Trods en meget kort tidsfrist har eye|pr leveret et meget gennemarbejdet og professionelt produkt, som har modtaget stor ros fra vores samarbejdspartnere. eye|pr har været meget lydhør over for vores ønsker, og vi vil til hver en tid anbefale dem”. Se filmene her
City branding film
Vejle vil være Danmarks bedste detailhandelsby. Vi er stolte af at være en nær samarbejdspartner i denne strategi. Vi har bl.a. produceret en business-to-business city branding film. Handelschef Dorthe Bjerre, Vejle Erhvervsudvikling:
Jeg har sjældent oplevet så professionel og guided sparring som eye|pr giver også med en god portion humor. De resultater som jeg har nået, i samarbejde med eye|pr, har været store. Film, DVD og anderledes PowerPoints har i høj grad været med til at styrke min måde at nå mine mål på. Kombinationen af lyd, lys og levende billeder giver en helt unik validering af udsagn. Det bliver ikke kedeligt, men inspirerende og unikt. Og æren herfor tilfalder udelukkende eye|pr”.
Nordisk produktfilm
TRESS AS er markedsførende i Skandinavien inden for sportsredskaber. Til det danske, svenske og norske marked har vi produceret en film om aktivitetsspillet Fun Battle. Salgschef Thomas Johnsen, TRESS AS:
Med filmen har vi fået et professionelt stykke salgsværktøj, som skal give et øget mersalg af Fun Battle. Desuden beviser filmen, at TRESS er en seriøs spiller på markedet, som kan levere et komplet produkt”.
Fire film om ”den attraktive arbejdsplads”
Hedensted Kommune har et mål om at skabe Danmarks mest attraktive arbejdspladser inden for senior service. Med den gode historie i centrum producerede vi fire fim, som skal være med til at understøtte dette mål. Udviklingskonsulent Merete Skovgaard, Hedensted Kommune:
Jeg har oplevet eye|pr som en meget kompetent, engageret og lydhør samarbejdspartner. De har på rekordtid lyttet sig ind til vores behov. Og med respekt for kultur, mennesker og samarbejdsformer i Hedensted Kommune givet os et rigtig godt bud på en løsning af opgaven. Jeg kan varmt anbefale eye|pr til konkrete opgaver med produktion af DVD´er, filmklip ol. Men også til mere rådgivningsprægede kommunikationsopgaver af strategisk karakter".
10 film om lokalsamfund
Vejle Kommune var den første kommune i Danmark, som gav 10 lokalsamfund muligheden for at markedsføre sig via film. Vi var med fra projektets begyndelse og producerede de 10 film. Derudover gav vi lokalsamfundene værktøjerne til at kunne arbejde videre med ”den gode historie”. Hele projektet blev offentliggjort ved en stor premiere i Lido Biograferne i Vejle. Blandt gæsterne var minister, borgmester, pressen og repræsentanter fra lokalsamfundene. Udviklingschef Carsten Tromborg, Vejle Kommune:
Alle var efter premieren enige om, at det var lykkedes for eye|pr at skabe et ægte portræt af landsbyernes mangfoldige værdier og kræfter. Det er på fremragende vis lykkedes at sikre dokumentation og formidling gennem levende billeder. I et tæt samarbejde med eye|pr har Vejle Kommune på denne måde udviklet et nyt kommunikationselement og dermed formidling af et væsentligt politikområde. Ikke blot i kommunen men også ud over kommunegrænsen. Og politisk har de ” 10 gode historier ” vakt opmærksomhed. Projektet er lykkedes i en velreflekteret og inddragende arbejdsproces. Og så har det været sjovt…”.
20 års jubilæums-dvd
Jelling Musikfestival er Danmarks tredje største festival og kunne i 2008 fejre sit 20 års jubilæum. I den anledning producerede vi en jubilæums-dvd for festivalen. 72 min. fyldt med oplevelser, overraskelser og gode historier. Samtidig producerede vi en lille reklamefilm for dvd’en til festivalens hjemmeside. De seks hovedafsnit på dvd’en blev vist på TV2-regionalen TV Syd. Festivalchef Lars ”Charlie” Mortensen:
”DVD’en og tv-udsendelserne blev en uvurderlig markedsføring der på bedste professionelle vis var produceret, filmet og klippet, så festivalen fremstod med de værdier og holdninger, som vi står inde for. Et sobert, professionelt, humoristisk og ikke mindst fortællende produkt der ” trækker en streg i sandet” og som har fået det hele med. En yderst flot præstation at skildre Festivalen igennem 20 år.
eye|pr viste, at de forstår at arbejde dybt og ikke mindst seriøst med opgaven. Jeg har under hele forløbet haft et unikt og god samarbejde med eye|pr et yderst kompetent firma der arbejder professionelt, målrettet og som forstår at kommunikere og sætte sig ind i virksomheden. Vi vil til enhver tid indgå et nyt samarbejde med eye|pr, når vi igen skal have produceret film. Jelling Musikfestival og jeg kan således kun give de bedste anbefalinger til eye|pr som samarbejdspartner”.
Private virksomheder
Offentlige virksomheder
Samarbejdspartnere